Forårstur i autocamper til Tyskland og Holland - del 6 |
|
|
|
|
I dag er vi gået få hundrede meter fra campingpladsen i byen Landsmeer til bussen, som skal føre os ind til centrum af Amsterdam.
Peer Neslein fortæller: "Det er en tur på ca. 25 min. til under 10 kr. pr. person. Mens vi sidder i bussen og venter tager jeg dette typiske billde af et hollandsk villakvarter, hvor man har sin båd liggende lige uden for døren."
|
|
I Amsterdam beslutter vi at tage med på en times kanalrundfart så vi får en overblik over byen. Vi betaler 8 Euro pr. person for turen.
|
|
Turen er en dejlig forårstur gennem gamle kanaler, forbi husbåde og lejligheder a la nyhavn i København.
|
|
Byen har hundredevis af de gamle vippebroer som fører over lige så mange kanaler i byen.
|
|
Vi sejler i en båd med glastag som heldigvis kan skydes tilbage flere steder. Og så har vi valgt en plads hvor vinduet kan skydes til siden, så vi kan nyde den dejlige brise på en skøn forårsdag.
|
|
På mange af broerne er indrettet cafeer, hvor mange nyder en cafe latte mens man snakker, læser eller blot hygger sig.
|
|
Turen fører os også ud på åbent vand i havnen, så vi kan opleve eksempler på Amsterdams arkitekttur. Her kommer man jo til at tænke lidt på vores eget nye Operahus i Købehavns havn.
|
|
Mange af de gamle købmandshuse er smukt restaureret. Man kan stadig se de gamle udhæng til kranen som løftede varerne op på de øverste etager.
|
|
Vi er gået land og er gået til byens nye torv ”New Market”, med den karateristiske bygning midt på pladsen.
|
|
Lige ved New Market ser vi dette gadeskilt på hollandsk og kinesisk og den gade skal vi ned af for at kigge på en lidt speciel seværdighed.
|
|
I gaden ligger nemlig det eneste kinesiske buddistiske tempel i Europa. Og der er gratis adgang til lokalet på første sal. Så vi skal lige kigge inden for.
|
|
Smukt interiør i templet hvor der spilles dejlig afslappende musik. Jeg spørger en ansat om jeg kan købe musikken men han ryster på hovedet og siger det er hans egen CD der spilles. Hans engelsk er ikke så godt så jeg opgiver at spørge hvad det er for en CD.
|
|
Og så er det vel på sin plads at besøge en af de mange udendørs cafeer. Ikke for at få en pibe hash, som er fuldt lovligt her, men blot for at styrke sig på en kop kaffe og en lun croissant med marmedlade.
|
|
Mens vi nyder kaffen kommer tjeneren og fortæller at vi skal passe på vores ting p.g.a. tyve, så jeg binder ærmerne på min jakke fast på stolen bag mig. Vi sidder nemlig lige ud til en cykelsti og en cykelist kunne nemt køre forbi og snuppe en jakke som hænger over ryglænet. Og så hjælper det jo ikke meget at tegnebogen er gemt i inderlommen. Hvis en tyv alligevel skulle vælge at tage fat i jakken, vil han/hun opdage at jakken sidder fast, ikke mindst p.g.a. 95 kg dansker der sidder på stolen og følger med, hvis nogen trækker i jakken. Iøvrigt en nydelig moderne campist at se på. Hvad er der egentlig sket med campinghabitten i form af joggingtøj med hængexxx? I næste afsnit af vores dagbøger fortsætter vi vores tur rundt i dejlige Amsterdam. På gensyn Lisbeth & Peer Neslein
|
|
Relaterede artikler:
Forårstur i autocamper til Tyskland og Holland - del 1
Forårstur i autocamper til Tyskland og Holland - del 2
Forårstur i autocamper til Tyskland og Holland - del 3
Forårstur i autocamper til Tyskland og Holland - del 4
Forårstur i autocamper til Tyskland og Holland - del 5
Forårstur i autocamper til Tyskland og Holland - del 7
|
|