Campingferie

Opdateret: 19. maj 2013

www.husbilsnytt.se www.bobilnytt.no

Til Forsiden

 
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!




Eriba Car 697 Emotion, årgang 2012

Autocampere der er til salg i Danmark


Eriba Car 697 Emotion er en af 15 forskellige Eriba modeller, der alle bygges af Hymer koncernen, og som er valgt blandt de populæreste af de mange Hymer modeller. Eriba Car 697 Emotion er den største af de fire Car modeller. Eriba sælges i Danmark af PB Autocamper i Allingåbro.

Programmet består samlet af fire serier:
Eriba Compact på to kassevognsmodeller,
Eriba Van på to delintegrerede modeller,
Eriba Car på fire delintegrerede modeller og
Eriba Jet på syv helintegrerede modeller.


Forrest er der fem pladser om bordet i siddegruppen. Der er indbygget TV i skabet mellem siddegruppe og køkken samt en stor panorama tagluge over førerpladser og bordet.


Førerkabinen er i denne Eriba er udstyret med en Eriba Plus pakke, hvis indhold du kan se nederst på siden. Den består bl.a. af indbygget kasetterollos i for- og sideruderne samt klimaanlæg og airbag for fører og passager. Er der liggende gæster kan der redes op i siddegruppe med et madrasmål på 206 x 125/54 cm.


På dette brochurebillede kan du se ned gennem camperen. Læg mærke til det gode lysindfald fra både sideruder og loftluger.


Her ser du det indbyggede TV i skabet mellem siddegruppe og køkken i nederste position.


Læg mærke til at der er både læselampe og loftslys ved sædet lige inden for døren. Bemærk også betjeningspanelet, skolemmen under støttehåndtaget, de tre knager og myggenettet ved indgangsdøren.


Det store køleskab med separat fryser er også ekstraudstyr i denne Car 697 Emotion. Køkkenblokken overfor er dyb og rummelig, og pladsudnyttelsen er rigtig god. Der er selvfølgelig tre kogepladser samt varmt og koldt vand. I venstre side af billedet kan du lige se håndtaget fra skydedøren ind til soveværelset.


Her et detaljebillede af køkkenvasken og det flotte armatur. Læg også mærke til at der er en lem til en indbygget affaldsspand i hjørnet af køkkenbordet.


Dobbeltsengen, der har hævebart hovedgærde har et madrasmål på 190 x 140 cm. Der er klædeskabe på begge sider af hovedgærdet. Eriba Car 697 Emotion opvarmes med en Truma Combi 6 boiler og der er blæsevarme i hele camperen, også i hækgaragen under hovedgærdet.


Der er separat brusekabine i den ene side og toiletrum med håndvask, drejetoilet, skabe og to spejle i den anden side af camperen.


Der er stor luge i hækgaragen i passagersiden og en mindre i førersiden.
Denne Eriba Car 697 Emotion er ekstraudstyret med:

Plus Paket Eriba Car Emotion (Armaturdekor sæt, lakeret spoiler, Colordesign, el-spejle, fartpilot, klima-anlæg i førerhus, fører- og passager airbag til 28.500,- kr),

Seriepakke (stor tagluge med kasetterollos, myggenet i dør, designbeklædning bag, sædebetræk på førerstole, udvendig lampe, stort køleskab med separat fryser, radio/Tv-forberedelse og kasetterollos i førerhus til 36.500,- kr),

Derudover 17 tommers fladskærm med hejs (7.018,- kr), panorama tagluge (19.934,- kr), sikkerhedslås for indgangsdør (1.920,- kr), garagedør i venstre side (7.200,- kr), vindue i indgangsdør (2.260,- kr) og alufælge (8.600,- kr). Den samlede pris er:

Basiskøretøj : 652,900,-
Ekstraudstyr : 111.932,-
Total pris : 764.832,- + levering (3.690,-)


Eriba Car 697 Emotion har en egen- og totalvægt på 3.080 og 3.500 kg.  Det er muligt at få totalvægten opvejet til 3.850 kg. Men så skal føreren have stort kørekort.

Find camperens salgsannonce under Eriba her: www.autocamper-nyt.dk

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.autocampernyt.dk 2012


Relaterede artikler:

Eriba Compact 323, Street line med Euro 5 motor hos PB Autocamper

Eriba Compact 323 er netop ankommet til PB Autocamper

Om autocamper-nyt.dk | info@autocamper-nyt.dk | 2005 © Neslein Kommunikation ApS