Autocamp Danmark

Opdateret: 26. juli 2016

www.husbilsnytt.se www.bobilnytt.no

Til Forsiden

 
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!




Med PUCK på Mandø

PUCK holdet på Låningsvejen ud til Mandø i over 35 graders varme.

Campingklubben PUCK har afholdt sommertræf på Vadehavsøen Mandø, der som bekendt kun er i farbar forbindelse med omverdenen ved lavvande. Tidevandet skabes af månen, så der 2 gange i døgnet er henholdsvis høj- som lavvande. Inden man kører til eller fra Mandø, er det derfor nødvendigt at kende tidevandstabellen for den pågældende dag. Hvis man er i tvivl kan Mandø Brugs, der også driver campingpladsen, oplyse om vandstanden. Under almindelige forhold er Låningvejen som forbinder Mandø med fastlandet farbar fra 3 timer før absolut lavvande til 3 timer efter. Vejret og månens faser spiller dog ind i en grad, der kan ændre perioden med flere timer.

PUCK var under hele besøget begunstiget af et rigtig flot dansk sommervejr, som var med til gøre træffet festligt og fornøjeligt for de 24 deltagende medlemmer. Vi havde i forvejen lavet et program for træffet, som kan ses i nedenstående fotoreportage.

Får på og ved Låningsvejen.

Låningsvejen

Børnene leger mens der bliver stillet op på campingpladsen

Orienteringsmøde om weekenden. Alle søger skyggen.

Alle ombord i Sælbussen, der skal fragte os til Koresand for at se sæler.

Vi kom forbi Mandø Kirke, som vi skal besøge næste dag

Ebbe i Vadehavet fredag aften. Aftenen var varm og klar, og vejen ud til Koresand var afmærket med birketræer.

Sælerne på Koresand. Vi måtte ikke gå tættere på dem.

Sælerne ser søde ud, men er ikke populære blandt fiskerne

Sælbussen

Rutekort til Koresand

Sælbussens fører fortæller om Koresand og sælerne.

Afregning for camping med bagmanden John.

På vej til Mandø Kirke

Mie, der har boet på Mandø siden 1949, er 92 år og hun fortæller om øens og kirkens historie.

Mandø Kirke er meget smuk – lidt utraditionelt malet med kirkebænke i lyslilla – samme farve som lyngen på Mandø

På tur i Mandø by.

Vandstandssøjlen. 1634 er årstallet på det højeste punkt.

Redningsstationen er omdannet til butik med souvenir fra Mandø

Vejrhaner i alle afskygninger

Udsigten fra klitterne var betagende

Turistinfo bød velkommen med stokroser.

Mandø-lyng

Et af de smukke huse på øen

På vej til møllen.

Mandø mølle

En af de frivillige, der passer møllen, fortæller om driften af møllen

Politisk ukorrekt langbord, som ikke må forveksles med pædagogisk rundkreds.

PUCK-festen var rigtig hyggelig, og det føg med humoristiske bemærkninger.

Hygge i den sidste aftensol. Puck siger hermed tak for denne sæson, men vi vender tilbage til foråret med et nyt træf, hvor temaet bliver øl. Træffet søges henlagt til Sydsjælland, og omfatter besøg på et mikrobryggeri, ølsmagning, og naturligvis masser af spontan hygge.

Med venlig hilsen ahrenkiels.dk

Fotos Joan Petersen
Tekst Joan Petersen og John Ahrenkiel

Relaterede artikler:

Dieselmotorer i fortid og nutid – 1. træf med PUCK klubben

Om autocamper-nyt.dk | info@autocamper-nyt.dk | 2005 © Neslein Kommunikation ApS