Danmarks vestligste punkt - del 8

Peer Neslein fortæller:
Vi har forladt Vesterhavet og er kørt ind i landet ad de små veje.
Da vi ser skiltet til Vandel Bunkermuseum drejer vi strak af for at se hvad det er.

Det viser sig at være et lille hyggeligt museum indrettet i og omkring en af de gamle bunkers på flyvepladsen som blev anlagt af tyskerne under 2. verdenskrig. Her er det en vagtpost der er oprettet med sandsække, pigtråd o.s.v.
Se mere her:
www.bunkermuseum.dk

Udstillingen viser bla. tyske mineryddere. Hvorfor en flyveplads i Vandel? Året var 1943, 2. verdenskrig havde raset i 4 år, de tidligere så sejrrige og hurtigt fremrykkende tyske tropper var nu blevet stoppet og de allierede pressede dem på alle fronter. Den 29. august gik den danske regering af og landets ledelse overgik til Scavenius’ departementschefstyre. De allierede var begyndt at gengælde de tyske terrorbombninger af England, specielt London, med bombninger af de tyske storbyer. Flere af de allieredes bomberuter mod Berlin gik gennem dansk luftrum, derfor og fordi tyskerne kendte til engelske planer fra 1. verdenskrig, som gik ud på at angribe tyskland fra nord via en landgang i Jylland, ønskede tyskerne et stærkt luftforsvar i Jylland. Udover de allerede aktive flyvepladser i Ålborg og Karup blev bygningen af 3 nye igangsat. En ved Haderslev, en ved Tirstrup, og endelig en ved Vandel kaldt: Fliegerhorst Vejle.

I sensommeren 1943 ankom en afdeling tyske pionersoldater til Randbøl. De gik straks i gang med at lave jordbundsundersøgelser i området omkring Vandel. Nyheden løb hurtigt i lokalsamfundet og inden længe mente rygterne at vide, at det var en flyveplads, der skulle anlægges.

De tyske myndigheder, dvs. General der Luftwaffe in Dänemark, havde udset sig et område på 6.000 tdr. land til anlæggelsen af flyvepladsen. Ekspropriationen af de 6.000 tdr. land (3.333,18 ha) kostede den danske stat næsten 5,5 millioner kroner, i erstatning til de eksproprierede familier. Der blev i alt beslaglagt 88 landbrugsejendomme, 78 beboelsesejendomme, 10 andre bygninger (skoler, missionshuse m.v.) samt 15 ubebyggede grunde.

Umiddelbart efter jul, den 27. december 1943 blev de første beboere i Vandel sat ud af deres hjem, som følge af eksproprieringen. Op imod 800 mennesker måtte efterfølgende forlade deres hjem. De sidste var ude/forlod deres hjem den 1. juli 1944.

Læs resten af historien her:
www.bunkermuseum.dk

Private militærbiler.

Vi forlader Vandel og kører ind på Hærvejen.

Vi stopper ved kirken her som ser meget speciel ud med det store tårn med det lille vindue i. Kirken er fra omkring 1200-tallet.

Hærvejen bugter sig gennem dejlige landskaber.

Da vi ser et skilt med teksten "Egtvedpigens grav" følger vi skiltet. Parkerer bilen på en parkeringsplads og går ud i landskabt til vi ser gravhøjen, hvor Egtvedpigen blev fundet i 1921. Egtvedpigen er et af de bedst bevarede fund fra bronzealderen, primært på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet ny viden om Danmarks fortid. For ca. 3.300 år siden blev en 16-18 årig pige lagt i en gravhøj ved Egtved, indsvøbt i kohud og dækket af et uldent tæppe. I en skål af birkebark havde hun fået en gæret frugtdrik, og hun havde en syl og et hårnet i en lille æske af lindebark. Ved pigens fødder havde man lagt en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6 årigt barn, og ved pigens hoved lå desuden en lille æske af birkebark med mindre knogledele fra det samme barn.

Først i 1921 blev hun fundet. Det skete, da husmand Peter Platz ville fjerne de sidste rester af gravhøjen “Storhøj” ved Egtved, som lå på hans marker. Han stødte på den godt to meter lange egekiste, der skulle vise sig at indeholde Egtvedpigen. Storhøj havde tidligere været en anselig gravhøj, men i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var der efterhånden blevet gravet så meget væk, at den sidste del blev brugt til vinter­opbevaring af kartofler - indtil husmand Platz med sin skovl til sidst stødte på kisten. Han rejste i øvrigt selv en mindesten, som stadig kan ses ved gravhøjen.

Gravhøjen er i dag rekonstrueret, 22 meter i diameter og fire meter i højden, og i tilknytning til gravstedet er indrettet et lille museum med permanente udstillinger og skiftende aktiviteter.

Egtvedpigen, der i dag ligger på Nationalmuseet, omtales som et af Danmarkshistoriens bedst bevarede bronzealderfund, skønt pigens hud og kropsdele er helt borte. Alligevel er fundet unikt, for pigens klædedragt var meget velbevaret.

Den bestod af en kortærmet bluse, et snoreskørt og et vævet bælte, hvor en bronze-bælteplade med spiralmønstre var monteret. I bæltet sad desuden en kam af horn, og fødderne var omviklet med tøjstykker. På begge arme var en armring og hun havde en enkelt ørering i det ene øre.

Netop pigens klædedragt har givet anledning til megen diskussion og mange teorier, for den adskiller sig fra stort set alle andre fund fra tilsvarende tidsperioder.

Den normale kvindedragt i Egtvedpigens tid var praktisk, absolut tækkelig og indrettet til dagligt arbejde. Egtvedpigens tøj har ledt tankerne hen på både glædespige og slavinde - men i så fald havde man næppe ofret en gravhøj på hende, endsige ofret et barn. Undersøgelserne har vist, at barnet næppe kan have været Egtvedpigens eget, og man formoder derfor, at der er tale om et brændoffer.

Det var en kiste som denne Egtvedpigen blev fundet i.

Det er slut på vores tur. Vi skal sætte kursen mod Sjælland da vi skal hjem, men vi vælger alligevel at køre hele vejen hjem til Glostrup ad de små veje. Det giver en helt anden oplevelse og selv om vi kun har været i Jylland, er vi fyldt op med oplevelser som havde vi været 14 dage i det sydlige Europa. Danmark er nu skønt.

Tak for denne gang.
Lisbeth & Peer Neslein