Autocamperimport

Opdateret: 31 July 2010

www.husbilsnytt.se www.bobilnytt.no

Til Forsiden

 
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!




LMC Autocampere årgang 2010 - mange nye modeller

LMC har præsenteret sit program for 2010, der nu er på seks forskellige serier.

Her er både nyt og gammelt. I 2009 var programmet på 28 modeller, 2010 bliver det kun på 21, men så er de 9 nye. Der er også ryddet lidt op i modelbetegnelserne så 2010 programmet ser sådan ud:
- Liberty Breezer Van på Ford Transit chassis: 2 modeller.
- Liberty Breezer alkove på Ford Transit: 5 modeller, heraf 3 nye.  
- Liberty Cruiser delintegreret på Fiat Ducato: 5 modeller, heraf 2 nye.
- Liberty Cruiser delintegreret på Ford Transit: 3 modeller, heraf 2 nye.  
- Liberty Explorer helintegreret på Fiat Ducato: 4 modeller, heraf 2 nye.
- Tourer kassevogne med 2 modeller.

Her ser du LMC Liberty Breezer Van 544 G, der også fandtes som model i det gamle program. En kompakt garagemodel, der passer godt til det rejsende par.

LMC Liberty Breezer Van 544 G er indrettet med siddegruppe forrest, køkken og toiletrum i midten, tværvendt dobbeltseng med hækgarage og klædeskab under sengen. Bemærk at der er 4 selepladser. LMC kendere vil straks lægge mærke til den nye trædekor (Milano Kirsebær) , der justeringerne af køkkenet.

Her får du et kik ind i hækgaragen, hvor der lige kan stå et par cykler. På billedet til højre viser Peer pladsforholdene i toiletrummets brusekabine.

LMC Liberty Cruiser T 562 G på Fiat Ducato er en af de nye modeller. Det er en klassisk delintegreret camper i mellemstørrelsen med en tværvendt dobbeltseng over en hækgarage.

Læg mærke til at siddegruppen i Liberty Cruiser T 562 G er ekstra stor med 5 - 6 siddepladser om bordet. Bemærk også at der er 4 faste selepladser.

Indvendigt er der et godt lys i siddegruppen, hvilket skyldes den store tagluge, der er placeret lige over førerstolene. Et ekstra plus for komforten under kørsel.  

LMC Liberty Cruiser T 732 G er også ny. Her får pladskrævende camperfolk masser af både opholds og stuveplads. Især fordi der er hækgarage under soveværelsets enkeltsenge.

Selv om der er placeret en hækgarage, er pladsen i sengen nu ok. Se bare på Peer, der har sat sig op i den en seng.

Under sengenes fodende er der placeret skuffer i den en side, og klædeskab i den anden. De viste nye LMC 2010 modeller skal nu vises frem på efterårets campingudstillinger, og i de kommende måneder vil de første modeller nok dukke op i Danmark.

Relaterede artikler:

Düsseldorf 2009 - Del 12 - Dethleffs autocampere 2010 - II

Düsseldorf 2009 - Del 11 - Dethleffs autocampere 2010 - I

Düsseldorf 2010 – Del 9 – Challenger 2010 – Delintegreret med sænkeseng

Düsseldorf 2010 – Del 8 – Knaus 2010 autocamper hos PB Scandi-Mobil A/S

Düsseldorf 2010 – Del 6 – Carado udvider programmer i 2010

Düsseldorf 2010 – Del 4 – Nye modeller fra Chausson

Düsseldorf 2010 – Del 2 – Franske fristelser fra Rapido

McLouis 2010 - 3 nye delintegrerede autocampere

Autocampere fra T.E.C. årgang 2010

Hobby 2010 – 3 nye Van modeller

Düsseldorf 2009 - Del 18 - McLouis 2010: Mangfoldighed til alle

Om autocamper-nyt.dk | info@autocamper-nyt.dk | 2005 © Neslein Kommunikation ApS