Danmarks vestligste punkt - del 3

Vores mål er den gamle tyske kanonstilling fra 2. verdenskrig Tirpitz.

Det første man opdager når man går ned i den gamle kanonstilling er at der er koldt, selv om solen skinner dejligt uden for. Jeg gætter på at dere r 8 graders varme i bunkeren. Og det føles koldt når man kommer i sommertøj ude fra solen.

Tirpitz-stillingen bestod af 2 bunkers, som var en del af Atlantvolden, som den tyske besættelsesmagt opførte langs Nordsøens kyster. De ligger på Tane Hedevej i Blåvand og det ene er nu oprettet som museum. Udstillingen på museet fortæller om Tirpitz-stillingens tænkte rolle i det tyske kystforsvarsprojekt ” Atlantvolden”. I udstillingen som bl.a. befinder under den store glaskuppel som i dag befinder sig over det hul, som ellers ville have fyldt ud af selve kanonlavetten. Befinder der sig forskellige effekter eks. arbejdstegninger, fotografier, en model af stillingen, plancher og erindringer. I to af de gamle ladningsmagasiner er der oprettet biografer, hvor der fremvises film omkring stillingen, både tysk og dansksprogede versioner.

Tirpitz-stillingen blev iværksat af feltmarskal Erwin Rommel.

Arbejdet på de to kanonbunkere begyndte i juli 1944, og stillingen skulle være operationsklar til september 1945. Derfor var bunkersbyggeriet ikke afsluttet ved befrielsen 5. maj 1945; bl.a. lå de fire kanonrør og ildledelsesmateriel på Guldager Station ved Esbjerg. Grunden var, at broerne i Varde ikke kunne bære de 111 tons tunge kanonrør.

Efter krigen blev udrustning, materiel og inventar, der var bestemt til bunkerne, solgt, skrottet eller fjernet. Området blev ryddet i videst muligt omfang, og de tidligere forhold blev gradvis retableret.

Som en form for krigsbytte lå et af de fire 111 tons og 19,63 meter lange tyske skibskanonrør i Tøjhusmuseets gård indtil maj 2005, hvorefter det blev flyttet til Museumscenter Hanstholm.

Kanonbunkeren skulle have været monteret med 2 stk. 38 cm kanonrør, monteret i dobbeltaffutage på et pansertårn. Rørene var oprindelig udviklet til slagskibe af Bismarck-klassen. Skudkadencen for kanonen var på 2 skud i minuttet pr. rør, altså 4 i minuttet, for et enkelt tårn. Den forventede levetid for et enkelt kanonrør blev beregnet til ca. 250 skud, før selve riffelgangen i røret var slidt op, og således skulle udskiftes. Udenfor bunkeren, og i selve indgangen ligger der stadig nogle af de udskiftelige segmenter som riffelgangen var opbygget af.

Med en pansersprænggranat på 800 kg havde kanonen en rækkevidde på 42 km.

Med en lettere pansergranat på 495 kg øgedes rækkevidden til 54,9 km.

Lisbeth kigger på en fastnøgle som blev brugt til møtrikkerne der bl.a. holdt kanontårnet.

Model af Tirpitz som den skulle have set ud hvis den var blevet færdig.

Gangene under jorden hvor de tyske soldater opholdt sig når de var på vagt.

Tirpitz er gravet ind i klitterne, så den ikke stikker langt op over på nordsiden.

Det er formentlig foringer til kanonløbene som ofte kun kunne klare ca. 250 skud, før de skulle udskiftes.

På sydsiden er bunkeren mere synlig. De kendt tankspær ligger stadig ved bunkeren. Fra bunkeren fortsætter vi vores rundtur i Danmarks vestligsteområde.

Vi er kørt få km til Ho kirke som ligger smukt i byen som er en rolig by uden megen turisme. Ho Kirke er en Romansk kirke, bygget af munkesten og opført i midten af 1400-tallet. Det nuværende våbenhus fra o. 1820 afløste et af bindingsværk. Tagrytteren med klokke er fra 1968. Altertavlen er i rokokostil fra 1753. Krucifixgruppe samt apostelfigurer udskåret i træ fra sengotisk altertavle ( o. 1500 ) er fordelt i kirken, bl. a. på prædikestolen. Alterlysestagerne fra o. 1500 med indgravering af samtlige præsters navne og årstal. Kirkeskibet et af Danmarks ældste.

Vi fortsætter vores køretur gennem dejlige danske landskaber med køer på markerne og ikke på vejene, som nogle af os kender det fra de store byer. Køer hører nu en gang hjemme på markerne.

En kalv eller er det en kvie? jeg ved det ikke. Men den er nysgerrig.

Efter en tur gennem dejlige landskaber er vi nået til Henne Strand hvor vi parkerer autocampere så vi ikke bliver lukket inde. I dette tilfælde tillader jeg mig at bruge et par pladser og holde med fronten mod udgangen.

Der er en dejlig stemning i byen Henne Strand hvor butikkerne er godt besøgt.

Og på en dejlig varm dag kan man jo altid slå sig ned og nyde en is i byens isbar.

Her kigger vi op i den ande af byen der ender ved stranden.

På dette billede kan du i baggrunden se Henne Strand Camping med det skrå tag som bl.a. indeholder deres populære badeland. Og vi er netop på vej til Henne Strand Camping hvor vi skal se nærmere på pladsen. På gensyn Lisbeth & Peer Neslein