Odsherred Zoo

Opdateret: 22. maj 2013

www.husbilsnytt.se www.bobilnytt.no

Til Forsiden

 
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!




2013 Hobby Premium Drive 70 HGE

Nye banebrydende designs fra tyske Hobby

I en tid hvor mange autocampere har et udseende som ligger meget tæt op ad hinanden, er der langt mellem de banebrydende designs. Men i 2013 introducerer Hobby deres nye Premium Drive serie, som nok får mange ejere af autocampere til at kikke op en ekstra gang. Hobby Premium Drive 70 HGE er en af otte nye modeller.


Her ser du ind i siddegruppen med sænkesengen hængende oppe under loftet. Læg mærke til hvor godt overskabene er tilpasset skabene over førerkabinen.


Her ser ud i førerkabinen, hvor instrumentbrættet er tilpasser resten af camperens interiør.


Køkkenblokken har fået en lille vinkel, der sammen med hylden over skillevæggen, giver ekstra plads. Køleskabet er den velkendte "Slim Line" model på 140 liter.


Her ser du køkkenbordet, som er i mørk stenoptik, i en anden vinkel.


Og her et kik ind i køkkenblokkens overskabe. Den fede solide hvide farve passer godt til resten af interiøret.


De otte modeller er indrettet således. Én med tværvendt dobbeltseng, én med fransk soveværelse, én med enkeltsenge over en hækgarage og én med fritstående dobbeltseng (Queens Bed), derudover fås hver af de fire modeller i en udgave med sænkeseng over siddegruppen. Her ser du soveværelset med enkeltsenge over hækgaragen.


Toiletrummet i Premium Drive 70 HGE er todelt med toilet og håndvask i dørsiden . . .


. . . og brusekabine overfor. Det er muligt, ved hjælp af toiletrumsdøren, at opdele camperen i to rum. Magasinet under sædet ved døren rummer vognens varmeanlæg. Gaskassen er placeret bagerst i den dybe køkkenblok.


Her ser du Premium Drive 70 HGE bagfra. Designet får tankerne hen på den hedengangne Hobby 600 autocamper, der også var så banebrydende for sin tid, at den satte en ny trend i gang. Og selv om designet faktisk allerede blev vist sidste år, så har vi i skrivende stund, ikke kendskab til noget modstykke. Men det dukker nok snart op.


Tyske nøgledata på den nye Hobby Premium Drive 70 HGE er:
Længde, bredde og højde: 700, 231 og 277 cm.
Køreklar vægt, lasteevne og totalvægt: 3.052, 448 og 3.500 kg.

Når vi får adgang til de danske skal vi nok vende tilbage. Hobby autocampere sælges i Danmark af PJ Caravan i Roskilde (www.pj-caravan.dk) og CampingParken i Herning (www.campingparken.dk).

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.autocampernyt.dk 2012


Relaterede artikler:

2013 Hobby Premium Drive 65 FL

Om autocamper-nyt.dk | info@autocamper-nyt.dk | 2005 © Neslein Kommunikation ApS