|
|
| |
|
|
|
 |
|
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!
|
|
 |
|
|
|
Aabenraa autocamperplads |
|
|
|
|
Lørdag den 28. maj 2011 var en skelsættende dag for autocampere i Danmark. Her genåbnede åbnede Aabenraa autocamperplads nemlig efter det nye campingreglement. I den anledning inviterede Aabenraa Sejl Club medlemmer fra de to danske autocamperforenin¬ger, DK-autocam og DanskAutoCamperForening til stor åbningsfest.
|
|
Dagen startede med opvisning af en af søværnets helikoptere, der reddede en person i vandet ud for autocamperpladsen. Senere spillede Aabenraa Skoleorkester, der blev holdt taler og endelig blev den røde snor til pladsen klippet over af formanden for Aabenraa SejlClub, formændene fra de 2 autocamperforeninger samt udvalgsformand fra Aabenraa Kommune, Povl Kylling. Den officielle indvielse sluttede med, at Auroras Kanonlaug saluterede med 3 skud. Så var det tid til det helt store Sønderjyske kaffebord, der blev indtaget i store telte, der var opstillet til formålet. Lørdag formiddag havde været til fri afbenyttelseså man kunne gå på shopping tur i Aabenraa, og man skulle huske at gemme bonerne, da der ved aftenens festmiddag var lodtrækning om mange fine gevinster. Der var mødt godt 100 autocampere op, og i dagens anledning var der åbningstilbud, nemlig 100kr. pr. bil pr. dag inkl. strøm. Normalprisen vil fremover være 125kr. pr. døgn inkl. strøm, men så er der også fuld adgang til alle havnens faciliteter, ligesom der er en hyggelig restaurant på stedet. Endvidere kan nævnes, at der er toiletter og bruserum for damer og herrer, handicaptoilet, mulighed for at anvende vaskemaskine og tørretubler. Der er mulighed for at skylle/rengøre sit transportable toilet i separat rum. Der er mulighed for at tømme spildevand over et afmærket afløb, ligesom drikkevand kan tankes flere steder på pladsen. Endelig er der etableret flere grillpladser. I dagtimerne kan havnemester/havneassistent træffes på ASC området. Autocamperpladsen ligger syd for sejlklubben lige ned til stranden og fra de fleste af de 48 pladser er der udsigt til Aabenraa Fjord. Afstand til nærbutik er ca. 100 meter, og ca. 300 meter til nærmeste supermarked. Aabenraas gågade ligger mindre end 1 km fra pladsen. Sæson starter primo april og slutter primo oktober med plads til 48 autocampere, men den kan være lukket i forbindelse med større stævner i sejlklubben, ligesom der kan være begrænset plads i ydersæsonen, da pladsen bliver brugt til vinteropbevaring af både.
|
|
Autocamperrådet, der er stiftet af de to autocamperklubber, som modstykke til Campingrådet, hilsen den nye plads i Aabenraa velkommen, især efter at Campingrådet atter er krigstien overfor autocamperfolket. Campingrådet ønsker at give campingpladserne monopol på overnatning for autocampere og midlet er at overtale kommunerne til at forbyde parkering med autocamper i nattetimerne. Autocampere er indtegistreret som almindelige almindelige personbiler og så længe parkeringsrestriktioner overholdes må man gerne holde og parkere og endog overnatte i autocamperen. Campingrådet har taget kontakt til kommuner om “ulovlig campering af autocampere”, og ønsker, at man skilter med “parkering forbudt fra 22.00 til 6.00″. Med denne fremfærd vil Campingrådet tvinge autocamperne til at overnatte på campingpladser eller på de af camping¬plad¬serne oprettede overnatningspladser. Campingrådet har endnu ikke fattet, at der er forskel på campering og parkering. Også selv om sidstnævne omfatter overnatning. Heldigvis findes der efterhånden flere kommuner, hvor autocampere er velkommen. Flemming Stagis AUTOCAMPERRÅDET Bestyrelsesmedlem
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Om autocamper-nyt.dk | info@autocamper-nyt.dk | 2005 © Neslein Kommunikation ApS
|
|