Autocamperimport

Opdateret: 7. september 2010

www.husbilsnytt.se www.bobilnytt.no

Til Forsiden

 
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!




Düsseldorf 2009 - Del 25 - Adria autocampere - nu også i Danmark

Efter en del års tilløb kan du nu også få Adria autocampere i Danmark, hvilket nok vil interessere mange potentielle købere, da de flotte modeller er meget populære i resten af Europa.

Adria Polaris SL er en ny delintegrerede luksuscamper til kræsne mobile rejsende, der sætter pris på komfort, flotte design og praktiske løsninger. Den flotte camper, der er bygget på et Mercedes Sprinter chassis, har selvfølgelig centralvarme og vandbåret gulvvarme fra Alde. Den er bare én af Adrias 27 2010 campere i 8 serier, hvoraf de 3 af dem har både alkove og delintegrerede modeller.

Noget af det første man lægger mærke til i Polaris SL er det meget flotte match mellem materialer, farver og tekstiler. Det virker som om Adria har arbejdet meget længe med design, form og funktion. Læg f.eks. mærke til overskabene og det polerede bord, farverne på væggen og hynderne, soltaget over bordet samt småtingshylden over solskærmen ved førerpladsen.


Lige inde for døren finder du et klædeskab, dejlig tæt på døren, og det obligatoriske fladskærmsophæng ovenover. Bemærk også de lyse dør til toiletrummet og igen det flotte farvevalg på vægge og sæderne modsat bordet.

I køkkenet er der fundet plads til det lille Spinflo komfur, en dyb køkkenvask og et stort køleskab med fryser, der har frontlåger i farvevalg fra køkkenet. Lige nu er der en Polaris 2010 til salg i Danmark for 965.650 kr + levering. Den har en egen- og totalvægt på 3.050 og 3.500 kg.  


I toiletrummet finder du de samme flotte farver som i køkkenet. Brusekabinen er udformet som en del af rummet, så pladsen også kan udnyttes efter morgenbadet. Læg også mærke til det flotte armatur ved håndvasken.


Soveværelset er indrettet med de klassiske enkeltsenge over en hækgarage. Sengene er asymmetriske så de er bredes ved hovedgærdet (90 og 92 cm) og smallest i fodenden (80 og 70 cm). De er henholdsvis 200 og 190 cm lange. Sengene er dejlig fri for overskabe langs siden, og skabene over hovedgærdet er ikke så store, at de giver dig en følelse af at du sover i en kasse.

Næste model er Adria 2010 model har vi fundet på Elmia udstillingen. Adria Matrix 680 SP er Adrias bud på en af årets mest omtalte indretninger. En delintegreret camper med sænkeseng over siddegruppen. En indretning som Adria har brugt til at designe en ganske flot camper med 5 selepladser og 6 sovepladser.  

Her ser du siddegruppen i Matrix 680 SP i "opholds-mode." Så er der 6 - 7 gode siddepladser om bordet. Når du skal køre, kan de langsgående bænk under vinduet åbnes, så der kan sidde 2 på den fremadrettet bænk. Tilsvarende kan bænken ved døren "åbnes," så der kan sidde én person med ansigtet fremad. Derved er der, med de 2 førerpladser, 5 selepladser i camperen. Skal der soves i siddegruppen, kan der her redes en seng op med et  madrasmål på 212 x 145 cm.


Vælger du at benytte sænkesengen i Matrix 680 SP over siddegruppen, får du en seng med målene 193 x 138 cm at brede dig på. Der er net til siderne, så det umiddelbart ikke er muligt at rulle ud over siden. Læg også mærke til småtingslommerne i gardinerne ved hovedgærdet.


Vælger du at benytte sænkesengen i Matrix 680 SP over siddegruppen, får du en seng med målene 193 x 138 cm at brede dig på. Der er net til siderne, så det umiddelbart ikke er muligt at rulle ud over siden. Læg også mærke til småtingslommerne i gardinerne ved hovedgærdet.


Dobbeltsengen bagerst har et madrasmål på 210 x 147/137 cm. Den er placeret over en ekstra rummelig hækgarage, der let rummer et par cykler. Adria Matrix 680 SP er 736 cm lang, 280 cm høj og kun 223 cm bred. Den fås med en totalvægt på både 3.500 kg og 4.000 kg. Pris på danske plader med mindste motorvalg: 559.050 kr + levering og evt. ekstraudstyr.


Vision er Adrias helintegrerede serier på 3 forskellige modeller. Vision I 707 SL er én af de 2 største, der begge har senge over en hækgarage.


Siddegruppen forrest i Vision I 707 SL 5 siddepladser om bordet. er der behov for det, kan der her indrettes en femte soveplads.

Vinkelkøkkenet har gasblus nedsænket i bordet og glas indbygget i overskabenes låger. I toiletrummet kan der indrettes brusekabine på gulvet foran drejetoilet og håndvask. Bemærk at der er separat brusearmatur.


I soveværelset er der senge med hovedgærde der kan hæves. Er der behov for det, kan der redes op i hele camperende bredde. Pris på danske plader med mindste motorvalg: 843.440 kr + levering og evt. ekstraudstyr.

Coral Supreme S 670 SL er én af tre Coral modeller, hvor der er kræset lidt mere med udstyr og valg af materialer.


Forrest i Adria Coral Supreme S 670 SL er der en "traditionel" siddegruppe med 5 siddepladser om bordet, og hvor der kan indrettes en ekstra soveplads.

Køkkenet er i vinkelform med køleskab og plads til ovn (ekstraudstyr) på modsatte væg. Coral Supreme S 670 SL har en egen- og totalvægt på 3.050 og 3.500 kg.


Toiletrummet er placeret i dørsiden. Det har integreret brusekabine, inkl. separat armatur, på gulvet foran toilet og håndvask.


Soveværelset har enkeltsenge over en hækgarage. er der behov for  det, kan der redes op i hele camperens brede. Pris på danske plader med mindste motorvalg (130 HK): 683.640 kr + levering og evt. ekstraudstyr. Alternativet har 157 HK, og koster 28.200 kr mere.


Hvis du er til optimale forhold i soveværelse og toiletrum, inklusiv klædeskab i hvor der er mest brug for det, er denne Adria Coral S 670 SLT et godt bud. Pris på danske plader med mindste motorvalg: 646.405 kr + levering og evt. ekstraudstyr.


Toiletrummet i Coral S 670 SLT har separat brusekabine, håndvask, drejetoilet og klædeskab i hulrummet over toilettet.


Forrest i Coral S 670 SLT finder du denne siddegruppe, som findes i rigtig mange af årets modeller. Her bænken på den modsatte væg 90 cm bred, så der er 5 - 6 pladser om bordet.


Coral Comapct SL er Adrias delintegreret camper i "Van klassen". Det vil sige campere der har en totalbredde omkring 212 - 14 cm. Adria kalder deres for en "City-bil", og dens ydre mål (længde, bredde og højde) er661, 212 og 275 cm.


Siddegruppen forrest har 5 siddepladser om bordet. Bænken overfor bordet er godt 40 cm bred, så opredningen kan kun rumme en person.  


Køkkenenheden står i dørsiden. Bemærk at der er køleskab indbygget i den. På det højre billede kan du se bænken overfor siddegruppens bord, hvor der også er placeret et ca 25 cm dybt klædeskab bagved.


Selv om Coral Comapct SL lever op til sit navn (kompakt), så er toiletrummet stort set lige så stort som de "store modeller". Det har derfor også mulighed for at indrettet brusekabine på gulvet foran drejetoilet og håndvask.


Bagerst i Coral Comapct SL findes de velkendte enkeltsenge over hækgaragen. De er begge 80 cm brede og henholdsvis 190 og 200 cm lange. Er der 4 i camperen, findes den  fjerde sengeplads ved en ekstra opredning mellem sengene. Coral Comapct SL  koster på danske plader med mindste motorvalg: 559.090 kr + levering og evt. ekstraudstyr.


Adria kalder deres kassevogne for Vans, og denne 4Twin er den eneste med 4 sovepladser. Alle Adrias fire Vans er 6 m lange, og har, alt efter motorvalg en totalvægt på enten 3.300 eller 3.500 kg.


I 4Twin er der plads til en siddegruppe for 4 personer bag førerkabinen. Det er også her der kan redes op når der skal soves. Sengen har opredt et madrasmål på 192 x 130 cm, en ok dobbeltseng for de fleste.


Køkken og skabe findes i dørsiden. Størrelsen på 4Twin giver selvfølgelig en del begrænsninger i denne henseende, men omvendt er der en hel del mere mobilitet, end i en traditionel autocamper. Bag siddegruppen findes 2 køjer, hvor den øverste måler 195 x 70 og den nederste 171 x 75 cm.


Toiletrummet i 4Twin er kompakt, men der er stadig mulighed for at bruse på gulvet foran toilettet.


4Twin er indrettet, så det er muligt at komme ind i toiletrummet gennem de store bagdøre. Her er det også muligt at komme ind og lægge bagage i køjerne. Pris på danske plader med mindste motorvalg: 499.125 kr + levering og evt. ekstraudstyr. Adria autocampere sælges af AutoCamp, Center for autocampere, der ligger i Låsby ved Århus.

Tekst & foto: Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009


Om autocamper-nyt.dk | info@autocamper-nyt.dk | 2005 © Neslein Kommunikation ApS