|
 |
|
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!
|
|
 |
|
|
|
Ferie For Alle 2010 - Del 5 |
|
|
|
|
Årets sidste beretning fra Ferie for Alle i Herning slutter hos Autocamper Center Vejle, der har et varieret udbud af autocampere på alle niveauer, f.eks. PhoeniX, Niesmann-Bischof, Rapido, Hobby, Iteno og Action Mobil.
En af de helt store attraktioner på standen var denne store og luksuriøse PhoeniX 8800 L, der er indrettet med enkeltsenge over en hækgarage bagerst, todelt toiletrum, stort køkken og forrest en siddegruppe med to sofaer og de to førerstole. Luksusautocamperen koster 2.189.000 kr, men så er du også, bortset for adgangen til vand og spildevandsafløb, uafhængig af faste installationer i over en uge
|
|
Brian Elkjær fra Autocamper Center Vejle fortæller at Niesmann-Bischof er det nye luksusmærke på den danske autocamperhimmel. De forskellige modeller er alle helt fremme blandt de andre luksusmærker i denne klasse. Niesmann-Bischof Flair 7100i W er en model i en serie på 13 forskellige modeller, der alle har en totallængde mellem 8 og 9 meter. W-modellerne kendes alle på en ekstra stor og rummelig brusekabine med store buede glaslåger i det rummelig badeværelse, som findes mellem soveværelse og køkken. I modeller uden W er brusekabinen mere traditionel indrettet.
|
|
Niesmann-Bischof Arto 69 L er en af de otte forskellige modeller i "indgangs-serien," der har en totallængde mellem 6,5 til 7,8 m. Arto 69 L er forrest indrettet med denne rummelige siddegruppe (L-sofa, bænk og to førerstole), som næste fylder halvdelen af camperens længde. Bagved findes køkken, toiletrum og en tværvendt dobbeltseng over en hækgarage.
|
|
Rapido 9096 dF er en 739 cm lang helintegreret camper med dobbeltbund, og tværvendt dobbeltseng over en hækgarage bagerst. Læg mærke til nakkestøtten på bænken til højre, som benyttes under kørsel. Bænken Brian sidder på kan skilles ad, så man kan sidde med øjnene i kørselsretningen og fastspændt i en trepunkts sikkerhedssele. Det samme kan man på bænken til venstre, der her er skjult af skottet mellem køkken og siddegruppe. Rapido 9096 dF har i øvrigt en søstermodel, Rapido 9097 dF, som er identisk bortset fra at siddegruppens venstre bænk er vinkelformet.
|
|
Hobby Toscana Exclusive 650 FLC er en af de mere rummelige Hobby autocampere, som har et fransk soveværelse bagerst. Dens udvendige længde er 697 cm, og der er 6 - 7 siddepladser i den store siddegruppen, der selvfølgelig kan redes op til en stor dobbeltseng.
|
|
Itineo TB 740 er en rummelig helintegreret autocamper, der produceres af Rapido fabrikken, og som har samme indretning som mange andre autocampermærker. Iteno er dog designet og produceret så den udover indretning og kvalitet, kan sælges til nye campister i autocamper.
|
|
Trial 260 S er et godt bud på et fritidskøretøj for alle som har rådighed over en Pick-up. det er ikke en egentlig autocamper, for der er ikke gennemgang til førerhuset. Trial 260 S er indrettet med en tværvendt dobbeltseng i alkoven, herefter er der en siddegruppe, køkken, klædeskab og toiletrum.
|
|
Movera er specialister i tilbehør og udstyr til alle autocampere. På Autocamperimport Vejle's stand i hal C var der en mobil butik, hvor der kunne fås forskellige tilbud i deres store udvalg.
|
Campingferie.dk og Team Benns arrangerer guidede campingture i autocamper med danske rejseledere til USA og Australien. Her ser du Hans Mørup Johansen fra Team Benns fortælle mulighederne for en række interesserede udstillingsgæster. Forårsturen er udsolgt, men der er stadig ledige pladser på efterårsturen, der gennemføres i dagene 28 september til 15 oktober 2010. Læs mere på www.campingferie.dk
|
Gennem alle messedage fik Peer besøg fra nær og fjern. Her bliver han interviewet af TV Glads. TV Glad, verdens første TV station for og med udviklingshæmmede, er en virksomhed i Danmark med godt 200 medarbejdere fordelt på 4 TV Glad afdelinger i Danmark. Hovedafdelingen ligger i København, de øvrige i Esbjerg, Slagelse og Aabenraa. Tekst og foto: Peer Neslein og Jens-Peder Rasmussen © www.autocampernyt.dk 2010
|
|
Relaterede artikler:
Ferie for alle 2010 - Danmarks største campingudstilling - Del 1
Ferie for Alle 2010 - Del 2
Ferie for Alle 2010 - Del 3
Ferie For Alle 2010 - Del 4
|
|
|
|