Autocamper Center Vejle

Opdateret: 25. maj 2013

www.husbilsnytt.se www.bobilnytt.no

Til Forsiden

 
Få nyheder på e-mail - tilmeld dig nu!




Autocampere 2012: McLouis MC4-63

Vi har se på en række 2012 modeller, som de danske forhandlere har fortalt de tager hjem.

McLouis MC4-63 er en af de mellemstore modeller ud af syv forskellige med sænkeseng over siddegruppen. I de syv modeller kan du finde 5 forskellige soveværelser, køjer, dobbeltseng på tværs, enkeltsenge, fransk soveværelse og Queens Bed (fritstående dobbeltseng). MC4-63 er en af de to modeller med fransk soveværelse.

På nær én, har alle modeller en siddegruppe med seks siddepladser om et fritstående bord. I McLouis MC4-63 opredning i siddegruppen ekstraudstyr. Til gengæld er der en dejlig stor sænkeseng over bordet.

I McLouis MC4-63 er der et køleskab på 150 liter lige inde for døren. Overfor finder du et vinkelkøkken med god plads på bordet. Det skarpe øje vil lige kunne se hjørnet af insektnetdøren. Læg mærke til overskabet, der kun har en begrænset bredde. Det ene hjørne er nemlig afsat til sænkesengen. Men der er i øvrigt god plads i både skabet og skufferne under køkkenbordet.

Bænken inde for  døren er så brede, at der godt kan sidde to på den. Det giver mulighed for 7 siddepladser om bordet. De viste tekstiler hedder Brown. Camperens klædeskab finder du mellem køkken og toiletrum.

Toiletrummet er indrettet  med brusekabine bagerst i rummet. Der er foldedøre til brusekabinen. McLouis MC4-63 har en egen- og totalvægt på 2.932 og 3.500 kg. Akselafstanden er 380 cm, og totallængde, bredde og højde er henholdsvis 687, 235 og 285 cm.

Dobbeltsengen i det franske soveværelse måler 202 x 138 cm. der er overskabe og vinduer både over hovedgærde og langs siden. Camperens ferskvandstank er på 110 l, spildevandstanken på 100 l. Varme og varmt vand kommer fra en Truma Combi 4 boiler.

Sænkesengen i McLouis MC4-63 måler 195 x 145 cm. Den størrelse har seks af de syv modeller. Der er indbygget sengelamper i loftet, og sænkesenge kan bære mindst 300 kg.

Læg mærke til at gardinerne i førerhuset går mellem førersæderne og instrumentbrættet. Man kan dog også vælge at lægge dem op langs forruden.

Her ser du grundplanet over McLouis MC4-63, der er bygget på et Fiat Ducato chassis. McLouis sælges i Danmark af Vendelbo Vans, der har afdelinger i Tårs og i Solrød ved Køge.

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2011

Relaterede artikler:

McLouis McVan 2, årgang 2012

Se TV indslag om McLouis Autocamper

Elmia 2012 – McLouis 2013

Om autocamper-nyt.dk | info@autocamper-nyt.dk | 2005 © Neslein Kommunikation ApS