Weinsberg TI 600 MEG, årgang 2012 |
|
|
|
|
På vores veje rundt blandt de autocampere som er til salg i Danmark er vi nået til denne Weinsberg TI 600 MG, som er an af de efterhånden få små modeller med en totallængde under 6 meter. Nøgletallene er totallængde, -bredde og -højde på 599, 230 og 275 cm Den indvendige ståhøjde er på 200 cm.
Nøgletallene er totallængde, -bredde og -højde på 599, 230 og 275 cm Den indvendige ståhøjde er på 200 cm. Vær opmærksom på, at hvis du monterer en cykelholder bag på camperen, vil de fleste færge og bro-selskaber lægge den ekstra længde til køretøjet, så den ikke kan komme med til "den korte pris.
|
|
Her ser du en bid af førerhuset og den obligatoriske siddegruppe. Læg mærke til, at bordet har et traditionelt stativ, til tillægspladen og at det kan rykkes rundt efter behov. Det er både fleksibelt, praktisk og gør indretningsmulighederne mere varieret, end hvis bordet sad fast på væggen. Ved opredning er man også mere sikker, da bordpladen ikke kan risikere at glide ned mellem to lister.
|
|
I denne model er der en siddeplads mellem døren og passagerstolen (over gaskassen) og køkkenenhed efter døren. Myggenetdøren er en del af Smart Pakke TI, som derudover består af: Midi-HEKI tagluge, isoleret og opvarmet spildevandstank, forberedt for radio og sædeovertræk på førersæder.
|
|
Der er fire selepladser i Weinsberg TI 600 MG, hvor der er sving på bordpladen og mulighed for en opredning med et madrasmål på 207 x 110/57 cm Det ser lidt voldsomt ud med de hvide undergardiner, men det skyldes først og fremmest blitzen. Og de er lette at trække fra eller tage af. Der er selvfølgelig kasetterollos for alle vinduer.
|
|
Køkkenblokken er kompakt, men alligevel ganske rummelig. Køleskabet er på 105 liter og her er tre gasblus, køkkenvask og to stikkontakter. Overfor finder du toiletrummet samt et kombineret magasin/klædeskab under dobbeltsengen.
|
|
Her ser du bordpladen i køkkenblokken, hvor der er rimeligt med frasætteplads foran. Der er plads til køkkenservice og tørkost i de to overskabe, bestikskuffen og et køkkenskab under den.
|
|
Selv om toiletrummet virker kompakt, så er her nu ganske god plads i det. Brusekabinen indrettes ved hjælp af brusebund og bruseforhæng foran håndvasken. Der er spejl på to side, et væg- og et underskab, og så har drejetoilettet kumme i porcelæn.
|
|
Dobbeltsengen over hækgaragen i Weinsberg TI 600 MG har et madrasmål på 210 x 130. Der er en åben hylde langs camperens bagside og hovedgærde med sengelamper i førersiden. Sengen er så høj, at der følger en stige med som tilbehør.
|
|
Der er overskabe og vindue i fodenden af sengen. Denne TI 600 MG er også udstyret med en såkaldt Fiat Pakke, der består af: el-spejle, fører- og passagerairbag, klimaanlæg i førerhus, ASR og fartpilot.
|
|
Her ser du et kik ind i en messefyldt hækgarage, hvor der er god plads til det omfangsrige rejseudstyr. Den har en egen- og totalvægt på 2.410 og 3.500 kg. Dens lovmæssige køreklar vægt er på 2.670 kg. Du kan, hvis der er behov for det, tage en påhængsvogn med bremser og en totalvægt på 2.000 kg med.
|
Denne Weinsberg årgang 2012 koster i basisudgave 499.995 kr + levering og evt. ekstra udstyr Den er udstyret med en Fiat Pakke til 30.500 kr, en Smart Pakke TI til 12.995 kr, en sænket bagende v. garage til 10.700 kr. og en garagedør i førerside til 3.695 kr. Det bringer dens totalpris op på 557.780 kr + levering. www.pb-autocamper.dk Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen © www.autocampernyt.dk 2012
|
|
Relaterede artikler:
Weinsberg IT 650 MFH årgang 2013 – Rigtig meget camper til prisen
|
|