Danmarks vestligste punkt - del 6

Peer Neslein fortæller:
Vi har forladt Henne Strand Camping og har valgt at køre ad de små veje som snoer sig langs kysten mod nord.

Der er noget specielt ved at køre ad de små veje hvor farten ligger på 40-50 km/t, mens man nyder den danske natur. Vores mål i dag er Blåbjerg Klit som skal ligge et sted på denne lille skovvej.

Vi har fundet en lille parkeringsplads og en stejl trappe som fører op gennem skoven, som mon ikke vi er på rette vej.

Trappen er lang og stejl, men vi er også på vej op til toppen af Danmarks højeste klit.

Blåbjerg Klit er med ca. 64 m Danmarks højeste klit. Den ligger i den sydlige del af Blåbjerg Klitplantage i Sydvestjylland. Blåbjerg blev tidligere brugt som sømærke, da det ses meget tydeligt fra havet. Der er en imponerende udsigt fra toppen, og det skulle efter sigende være muligt at se 40 kirketårne i klart vejr. Mod syd ses Henne Strand og mod nord Tipperne og Ringkøbing Fjord. Mod sydøst ses Fiilsø og Henne Kirke. På toppen af Blåbjerg er rejst en stor mindesten i bornholmsk granit. Stenen blev rejst i 1908 til minde om Thyge de Thygeson, der levede 1806-1905, og som i perioden 1861-1899 ledede beplantningen af Blåbjerg Klitplantage. Stenen blev sejlet fra Bornholm til Esbjerg og derfra fragtet med hestevogn til sin nuværende plads.

På toppen er også resterne af en gammel kanon eller observationaatilling. Lisbeth kigger på en dør der fører ind til den tidligere bunker.

Vi har forladt klitten og er på vej mod nord og Nymindegab, men på vejen stopper vi ved denne smukke kirke som viser sig at være Lønne kirke beliggende i Lønnestak. Kirken er fra først i 1900-tallet og afløste den gamle 1100-tals kirke, der tilsandede under sandflugten fra 1580'erne. Der dannedes en høj klit i læ af den gamle kirke, og folk kunne gå op ad klitten og stjæle blyet fra taget. Klittens tyngde pressede grundvandet op i den gamle kirke. Den ny er bygget oven på klitten. Meget fra den gamle kirke er genbrugt, også en del kirkeinventar.

Vi er kørt ind på en af parkeringspladserne ved Nymindegab og er på vej gennem klitterne til stranden.

På stranden støder vi gen på nogle tyske visitkort, som de efterlod da de forlod os i 1945. Siden er de gudskelov kommet igen som turister og er blever uundværlige for den danske turistindustri.

Der er smukt i Danmark. Det kunne lige så godt være Middelhavet, lige bortset fra menneskerne på stranden som så havde mindre tøj på.

Det er synd du ikke kan høre havets brusen og den dejlige duft af frisk luft, som kendetegner Vesterhavet, lige bortset fra de områder hvor der stadig er fiskerbåde der anløber en havn. Men jeg holder meget af lugten af fisk, lige som jeg elsker lugten når man kommer til et bondegård, hvor man kan lugte der er dyr. Det er en del af det Danmark jeg holder af.

De smukke gule blomster her vokser i klitterne, men jeg ved ikke hvad de hedder desværre.

Og her et nærbillede af en anden smuk blomst.

Dejligt frisk sand i et mønster som ændrer sig hele tiden.

Fra toppen af klitterne kan vi se ned på parkeringspladsen hvor vores autocamper holder og venter på at vi skal videre på vores tur i Jylland. På gensyn Lisbeth & Peer Neslein